Profil/domicil

 .
Forhistorien
Lone Spohr Design er en personligt
ejet virksomhed, startet af Lone
Spohr i 2001.
 
Før da havde jeg været mere end 25 år i undervis ningsbranchen (se CV)
og fået lyst til at skifte kurs.
 
Da jeg gennem de seneste år op til dette tidspunkt hovedsageligt havde været beskæftiget med det dengang så populære koncept "Kend dine farver
og kend din stil", var det nærliggende
at bygge videre på dette grundlag.
 
Jeg havde i den sammenhæng fået den idé, at det måtte være muligt at udvikle et koncept, der kunne tilgodese den enkeltes kundes behov for en individuel beklædning tilpasset den pågældendes personlige farver og stil.
 
Stort farveudbud
Selv om jeg ikke ser helt så firkantet på det i dag, er det stadig min opfattelse, at nogle farver "gør mere for os" end andre, og at dette er nært forbundet med de farver (hud, hår, øjne), vi er blevet tildelt fra naturens hånd (se farveguide).
 
Ud fra denne betragtning har jeg valgt at gøre det til mit speciale at fremstille mine produkter i så stort og varierende et farvespekter som muligt.
 
Alt er håndlavet
For at gøre det praktisk gennemførligt er alle produkter håndlavede - designet, opsyet og indfarvet på eget værksted her i Danmark. Hovedparten er fremstillet i ren ny uld af typen merino, mens enkelte er fremstillet i silke.
 
Råvarer
I mange år importerede jeg selv mit uldgarn fra England, hvorefter det blev strikket til metervarer i Danmark. Nu bestiller jeg også ulden direkte hos strikkeriet. Silken, som hovedsageligt bliver brugt til fremstilling af toppe og tørklæder, indkøbes som ufarvede metervarer.

Design
Designet er enkelt og tidløst og de enkelte produkter er fremstillet i størrelsesforhold og snit, der tilgodeser kvinden over de 35.