Bambus (unika)

Bambus er mit sidst tilkome naturmateriale. Det fremstilles af regenererede fibre efter samme princip som viscose. Minder også lidt om bomuld men besidder til sammenligning en uovertruffen blødhed. Bambus er desuden stærkt vandabsorberende/svedtransporterende med antibakteriel virkning og skulle efter sigende blive blødere vask efter vask.
 
Varen kan maskinvaskes, tørres i tumbler og kryber ikke.

Unika Bambus fremstilles i 3 forskellige designs - alle i størrelse one size. Stoffet er som udgangspunkt hvidt men indfarves efter en særlig metode kaldet "icedying". Herved opstår de helt unikke mønstre og farveblandinger, som det aldrig ville være muligt at frembringe med mere gængse metoder og som betyder, at ikke to modeller er ens.